Blog-indlæg om Roots Music of Denmark

New single from Mallemuk!

Af Elisabeth Vik

The folk duo from Southern Denmark blend genres with a foot stomping, sing-along anthem for quarantined Danes longing for summer, sun and fancy-free flirtation.

The single Sultne Hjerter or Hungry Hearts marks the first official studio release of Mallemuk, and it is a promising new addition to the folk scene in Denmark. In combining the craft of traditional folk with an indie-pop aesthetic, the duo have succeeded at building an approachable sound. I myself was already captured by the pair and their music when they in 2019 released their beautiful and moving video ‘I Rendestenen’, which portrayed lodgers and clients of a prolific homeless shelter in Aarhus Denmark.

Although accordionist and singer Joakim Okkels and guitarist Michael Hornhaver might be unfamiliar names to some of the Copenhagen folk-audience, they are a prolific pair in their own borough of Tønder, home to the famous Tønder Festival. The pair are in the midst of planning the release of a full album, and while I wait for it, I will be walking around Copenhagen whistling the remarkably catchy end theme to Sultne Hjerter.

Elisabeth Vik: “musikken er ikke min, den er ikke mig, den er sin egen”

Mærkelige tider kræver noget godt at læse, og derfor sendte jeg spørgsmål i retning af Elisabeth Vik, frontkvinde i VÍÍK. Det blev til en snak om autencitet, bandkemi, nomadeliv og drømme.

Jeg startede VÍÍK op i forbindelse med min afsluttende kandidateksamen ved konservatoriet i Aarhus i 2018. Jeg studerede til Global Master, og projektet handlede i dybe træk om at kombinere den Norske folkemusik med elementer fra andre traditioner, jeg har studeret.

Den første, jeg vidste, jeg ville arbejde med, var ham den rigtig søde og rare balkan-crazy bassist, jeg jammede med på Nordtrad i Stockholm. Det var selvfølgelig Jakob Kragesand, og det var faktisk ham, der senere fandt musikerne, vi nu arbejder med.

Jeg startede dog med et andet hold, og nogle af dem, der var med i starten, ser vi stadig, når vi er heldige. Bl.a fantastiske Uffe Holmsgaard Eriksen, der ville have spillet med os til Spot Festival i år, og min norske barndomsven Kjetil Hallre, der spillede med os på Tønder Festival i sommers.

Da jeg spurgte Jakob, hvem vi burde tage med på vejen, havde jeg to krav: De skal være søde, no-bullshit mennesker, og de skal have flere musiktraditioner med i tasken. Så jeg endte med:

Annelene Toft Christensen på Violin
Morten Alkjær på Harmonika
Villads Hoffmann på Cittern
Jakob Kragesand på bas
og svenske Mårten Hillbom på Perkussion

De er bestemt alle nogle fusion-inspirerede, berejste og nytænkende musikere, og så er de unge og har ild i røven alle sammen. Det er et rigtig fedt hold, synes jeg.

Jeg flyttede fra Norge, da jeg var 18 år gammel, og jeg har siden dengang boet på 4 kontinenter. Jeg har faktisk flyttet hele 29 gange på de 15 år, jeg var ude  for at finde musikken og mig selv… 

 

Juleaften 2011 arbejdede jeg med en musikproduktion i en lille Japansk landsby, omgivet af meget søde mennesker, der hverken snakkede engelsk eller fejrede jul. Jeg var virkelig ensom, lidt i kulturchok, og jeg længtes sådan efter norsk jul, sne, og Mammas pepperkaker. Jeg forstod den dag, at jeg nok ikke ledte efter mig selv på det rigtige sted. Det blev den allerførste gang, jeg aktivt dykkede ned i Norsk musik, og den aften sad jeg udenfor landsbyens Tenrikyo tempel og skrev et latinjazz-arrangement af Edvard Griegs Solveig’s sang, som jeg spillede ind i Italien året efter.

Der er en unægtelig forbindelse mellem traditionsmusik, sprog og identitet.


At være væk hjemmefra i lang tid, og lære fremmede kulturer at kende gennem musik, sprog og mad påvirker os, nogle gange dybere end andre gange. Jeg identificerer mig klart i de rejser jeg har taget. Den norske vokal-tradition er klart min egen kulturarv, når jeg tager fat i den. Alligevel har jeg i mange, mange tusind timer taget andre traditioner og sangerinder ind, som for eksempel Ms. Subbulakshmi, Camaron De La Isla, Anna Sato og Neli Andreeva, og de farver nok meget af det, der kommer ud af mig. ‘You are what you eat’, er det ikke det, man siger?

 

“Jeg har i længere tid været bekymret over ikke at være autentisk norsk musiker eller autentisk folkemusiker, eller hvad det nu er, man skal være…”

Det gik over.


Den amerikanske bassist Victor Wooten (Bela Fleck and the Flecktones) har skrevet en roman der hedder “The Music Lesson”. Han præsenterer et meget interessant perspektiv om hvad han mener musik rent faktisk er. Han beskriver musikken som en immateriel entitet, noget der ligner kristendommens hellige ånd. Musikken vil gerne fra et immaterielt plan til et materielt plan, hvor den kan opleves, og den bruger musikeren som kanal imellem disse planer. I følge Wooten kan musikken ikke ændres; den kan ikke gøres god eller dårlig, rigtig eller forkert; den kan ikke kritiseres eller forhøjes. Den er altid det, den er, og jeg som musiker er en Elisabeth-formet kanal, der gør, at musikken tager en Elisabeth-form, når den kanaliseres gennem mig. Men musikken er ikke min, den er ikke mig, den er sin egen. Dette minder også lidt om, hvordan Carsten Dahl beskriver sin skabelsesprocess som at åbne en kran til noget hinsides. Jeg synes, det er en smuk måde at frigøre egoet på og samtidig komme udenom både koncepter som genre, autenticitet og “renhed”, som ofte dukker op i traditions-sammenhænge. Hvis man, som jeg, synes Victor Wooten er lidt udsvævende i sine beskrivelser, så har Etno-musikologen Allan Moore også beskrevet de tre måder at være musikalsk autentisk på, nemlig første, anden og tredje persons autenticitet. Efter Moore’s begreber er det altså muligt at være fuldstændig gyldig, uanset om man som Victor Wooten laver sin egen genre, eller om man er dybt optaget af at bevare en tradition

Tilbage til spørgsmålet, så fylder det transkulturelle klart meget, både i mit musikalske virke og i resten af livet. Og det fylder også musikken i VÍÍK!

Ja, Jakob skal hyldes! Jakob og jeg opdagede hurtigt i processen, at vi var et godt hold. Vi er simpelthen A-personligheden og B-personligheden, Yin og Yang, de klare modsætninger, og det gør sig virkelig godt i et projekt som vores. De fleste musikere og kunstnere kender nok til, hvor svært det er selv at skulle favne over både kaos og kontrol, og jeg tror faktisk ikke, der ville være noget VÍÍK, hvis jeg skulle gøre det hele alene. Det er jeg alt for kaotisk og romantisk til. Jakob har en magisk evne til at holde mig i sporet og til at få taget hånd om de meget, meget vigtige, men usynlige, baggrunds-opgaver. Han ringer til mig og checker “Hey, har du sendt den der ansøgning? Der er deadline i morgen.” 

Han er også en full-service business partner, for når divaens drama kommer frem en gang imellem, så tørrer han tårer som en storebror og udlåner en skulder. 

Han er den, der gør, at jeg kan stole på, at alt er i orden, når jeg går på scenen og fokuserer på vores publikum. Han er simpelthen en helgen af sjælden kapacitet. Ja, og så er han altså single, piger! Så er det sagt.

Havde du spurgt mig i Februar, ville jeg have sagt, at vi skulle ud og spille rigtig meget i foråret. Der var også nye video sessions på vej, en lille studieindspilning i Göteborg i April og en live-indspilning på Alice på Nørrebro. Nu, i månedsskiftet Marts-April, er det sværere at vide, hvordan fremtiden ser ud for et internationalt hold som vores. Jakob arbejder på højtryk med at få flyttet de aflyste koncerter til efteråret. Vi skal også til Norge for første gang for at bl.a spille i min hjemby, og når koncerterne er på plads, kan vi begynde med at re-arrangere de andre planer også. Vi har støtte fra både Koda, DJBFA og Kunstfonden til vores (nu aflyste) aktiviteter i 2020, så vi skal helst få så meget som muligt gennemført, inden året er omme.
Vi står i en svær, men også spændende tid. Musik har en klar og tydelig plads i verden, og når kriser, revolutioner og andre omvæltninger indtræffer, er det musikken og kunsten, vi alle vender os mod. Håbet er, at også vi med VÍÍK kan lindre nogle af de lidelser, der kommer i kølvandet af Covid-19. Men lige nu holder vi vejret.

Resonator Talks: Heilung

Hvordan formidler man nordisk historie i år 2019? Hvad gør netop den nordiske historie speciel og interessant at formidle i dag? Hvordan formidler man sådan en historie i dag? Hvordan kan musik have en rituel og ligefrem åbenbarende effekt på lytterne? Hvilke komplikationer skaber det at fragte menneskelige knogler?

Spørgsmål som disse er blot nogle af dem, som Heilung svarer på i denne udgave af Resonator Talks.

Du har måske hørt episoden om vikinger i vores podcast-serie Musikkens Rødder. Her kunne man bl.a. høre musik af Myrkur, som vi også har lavet en Resonator Talks med. Bandet Heilung er ligesom Myrkur betaget af den nordiske historie. Nærmere bestemt nordisk historie fra den tidlige middelalder. Man kan dog godt tillade sig at sige, at Heilung lige går niveauet videre – særligt i deres live shows. Vi har taget en snak med Heilung i denne udgave af Resonator Talks.

‘Heilung’ er det tyske ord for healing, og det skaber en god forståelse for, hvad Heilung kan med deres musik. Med musikken skaber dansk-norsk-tyske Heilung det, de kalder for en ‘amplified history’ af vikingetiden. Det er svært at beskrive Heilungs musik i de gængse musikgenrer. Man skal snarere anse musikken som værende lyde fra vikingetiden og den tidlige middelalder i Norden. Heilung bruger nemlig organiske og autentiske lyde fra eksempelvis rekonstruerede sværd, skjold og menneskeknogler fra vikingetiden. De bruger også reallyde såsom rindende vand og teksterne består bl.a. af teksten fra de originale runer fra dengang. Alt dette skaber tilsammen en såkaldt ‘amplified history’.

Heilungs musik er ikke skabt med politisk eller religiøst øjemed – snarere tværtimod. Som de selv beskriver det, ville det være nytteløst at tænke i de baner: “Heilung tries to connect the listener to the time before Christianity and its political offsprings raped and burned itself into the northern european mentality.”

Heilung har siden 2018 udgivet tre albums og er således et produktivt band, der samtidig turnerer for fulde huse i store dele af Europa. De er kendt for deres overdådige sceneshow, der kun kan efterlade gæsterne imponeret og blæst bagover. Fra oktober til december tager de på turné i bl.a. Frankrig, Tyskland, Polen og Tjekkiet. De kigger da også forbi Danmark når de d. 14. december lægger vejen forbi Amager Bio. Denne koncert er dog udsolgt, så hvis du vil fange dem en anden gang skal du være hurtigt ude!

Nedenfor kan du lytte til Heilungs store repertoire på Spotify.

Resonator Talks: Myrkur

Hvordan ender man med at spille black metal, når man har rødder i den nordiske folkemusik? Hvordan inkorporeres denne nordiske folkemusik i black metal? Hvordan er den danske metalscene ift. den internationale metalscene? Hvordan dyrker man folkemusikmiljøet som etableret metalstjerne?

Disse er blot nogle af de spørgsmål, som Myrkur svarer på i vores Resonator Talks.

I vores podcast-serie Musikkens Rødder har man kunne høre Myrkurs musik i episoden om vikinger. Derudover anbefalede vi hos Resonator tilbage i december en række koncerter og denne Resonator Talks med Myrkur. Denne artist talk blev heldigvis optaget, og du kan nu se det i fuld længde lige her!

Med rødder i nordisk folkemusik bruger Myrkur mørket som gennemgående tema i sit dystre black metal. Hun er klassisk trænet multiinstrumentalist og har en helt speciel vokal, der både er nærværende og giver lytteren en fornemmelse af, at hun synger direkte ind i deres ører. Hvis du ikke normalt hører black metal eller musik i den boldgade skal du ikke lade dig skræmme, for hun inkorporerer samtidig den nordiske folkemusik, hvilket gør musikken både mørk og dyster, men samtidig også let, opmuntrende, stemningsfuld og filmisk.

Som vi skrev i vores anbefaling af Myrkur tilbage i december: “Det er på én gang smukt, hårdt, udfordrende, grænsesøgende og på grænserne til det provokerende.”

Myrkur er en yderst produktion kunstner. Hun har siden 2014 udgivet tre albums, et live-album og senest en mini-ep fra i fjor. Hun har turneret rundt i det meste af Europa og får mange roser for sin musik og sin live-performance på scenen. Alene i december 2018, hvor denne artist talk er optaget, turnerede hun foruden Danmark også i Norge, Sverige, England, Polen, Ungarn, Østrig og Holland.

Nedenfor kan du lytte til Myrkurs store repertoire på Spotify.

Hedegaard anbefaler sange med sampling

Tre anbefalinger med de bedste sample-sange

Rasmus Hedegård Sørensen, bedre kendt som Hedegaard, er en dansk DJ og producer med flere hundrede millioner views på sine remixes på Youtube. Han ved om nogen, hvad sampling kan gøre for et nummer, så det går lige i dansefødderne på lytterne. I forlængelse af vores Musikkens Rødder-podcast om sampling har vi spurgt Hedegaard om hans bud på tre sange, hvor produceren har fået mest ud af sin brug af sampling.

Dr. Dre – The Next Episode

Hedegaards første anbefaling er det ikoniske hip-hop anthem ’The Next Episode’ fra 2000, der gør brug af et sample fra nummeret ‘The Edge’ af David McCallum. Nummeret er udgivet i 1967 og det er både den storladne intro og det velkendte, spidse guitartema, som Dr. Dre har lånt til nummeret. De to elementer har han mesterligt gjort til et sveddryppende klubtrack, som vennerne fra Compton – Snoop Dogg, Kurupt og Nate Dogg får lov til lyrisk at ’moonwalke’ henover med deres mere end elegante rimteknik og gangster-attitude.

Robbie Williams – Rock DJ

Den britiske popstjerne Robbie Williams har også benyttet sampling på megahittet ‘Rock DJ’. Her har han lånt fra en anden kæmpestjerne, nemlig soul-legenden Barry White og nummeret ‘It’s Ecstasy When You Lay Down On Me.’ Produceren på ’Rock DJ’ har lånt dele af både strenge-arrangement, melodi og beat fra Barry Whites sang og skabt sit eget popunivers. Faktisk låner sangen også fra A Tribe Called Quest-nummeret ‘Can I Kick it?’ og Doug E. Fresh og Slick Ricks ‘La Di Da Di’.

Beyoncé – Crazy In Love

Hedegaards sidste anbefaling er Beyoncé med kæmpehittet Crazy In Love, der i 2013 blev kaldt det bedste popnummer i det enogtyvende århundrede. Nummeret sampler en sang med The Chi-Lites – en Chicago-baseret soul-kvartet, der havde en fast plads på hitlisterne i halvfjerdserne, men nummeret ”Are You My Woman?” fik kun en placering som nr. 72 på listen. Lyt til det meget markante strygertema der kommer cirka ti sekunder inde i mixet.

Spotify playliste

Du kan høre alle numrene samlet på vores Resonator Recommends spotify playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med de nyeste Resonator Recommends, så husk at trykke “follow” hvis du ikke vil misse de nyeste anbefalinger fra de etablerede danske artister!

Peter Hvalkof anbefaler musik fra Roskilde Festival 2019

Resonator introducerer “Resonator Recommends”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Tre anbefalinger fra årets Roskilde-program fra Peter Hvalkof

Peter Hvalkof er mangeårig programlægger og booker for Roskilde Festival, og har i en lang årrække været med til at præsentere noget af det mest spændende verdensmusik på Roskildes scener. Hvad enten det er afrobeat, salsa, cumbia, tropicalisimo eller andre af de – for den almindelige dansker – mindre mundrette genrer, så er Peter en af de folk i Danmark, der ved allermest om hvad der rører sig. 

Derfor har vi bedt ham om at komme med anbefalinger til de koncerter på årets Roskilde Festival, hvor der er størst sandsynlighed for, at du får udvidet din musikalske horisont. Så her kommer tre anbefalinger, som du allerede nu kan begynde at varme op til festivalen med.

Jorge Ben Jor – Os Alquimistas Estão Chegando

Jorge Ben Jor, der har været på musikscenen siden halvtredserne, har været med til at definere genrer som sambaen, bossaen og tropicalisimoen. Han har med inspiration fra blandt andet soulen været en drivende kraft i den brasilianske traditionelle musik, og vi er her på redaktionen enige med Peter i at det her nummer som liveoplevelse godt kunne blive et skønt sommerminde fra årets Roskilde Festival.

Jorge Ben Jor | Torsdag 4. juli kl. 16.00 | Orange | Roskilde Festival 2019

Ghetto Kúmbe – Bagdani Dance

Hvor Jorge Ben Jor var en mere traditionel anbefaling, så er Ghetto Kumbé et af de acts, der er med til at bringe verdensmusikken ind i en ny tid. Det colombianske orkester er nemlig stærkt inspireret af urbane beats og elektroniske virkemidler. Det var da også på en natklub i Bogotá at Peter Hvalkof opdagede hvad orkesteret kunne og besluttede sig for, at han måtte have dem på Roskilde Festival. Så hvis du normalt er til det mere elektroniske og klubbede, så er det værd at få givet Ghetto Kumbé et hjerte i Roskilde-app’en, så du ikke går glip af dem. 

Ghetto Kumbé | Onsdag 3. juli kl. 20.30 | Gloria | Roskilde Festival 2019

Liraz – Mahtab

Ifølge Peter Hvalkof sker der noget spændende med musikken fra Israel i øjeblikket. De mange kulturer, der over de sidste mange år er blevet bragt sammen i landet, skaber nye knopskydninger i den rytmiske musik og et af de mest interessante er den iransk-israelske sangerinde Liraz. Albummet Naz indeholder moderne covernumre af traditionelle Farsi-popnumre, men byder også på originale kompositioner, der bliver sunget på sangerindens forældres modersmål, Farsi.

Hos Liraz møder det traditionelle det moderne og giver de tavse iranske kvinder en stemme. Hvis du har lyst til at se en stærk kvinde, der musikalsk bearbejder fortiden med blikket rettet mod fremtiden, så er det Liraz du skal finde på programmet.

Liraz | Lørdag 6. juli kl. 16.30 | Gloria | Roskilde Festival 2019

Resonator Recommends: Roots&Hybrid med Evrim Citirikkaya

Photo: Simon Ulstrup

Resonator introducerer “Resonator Recommends”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Tre Roots&Hybrid-anbefalinger fra Evrim Citirikkaya

Evrim Citirikkaya er efterhånden et velkendt ansigt i smilets by, Aarhus, hvor han blandt andet er en af de drivende kræfter bag de to festivaler det turkise telt og Roots&Hybrid. Evrim har sin daglige gang i det aarhusianske musikmiljø hvor han desuden sidder i bestyrelsen for Fonden Voxhall og tidligere har været tilknyttet spillestedet Radar. 

Tre anbefalinger til Roots&Hybrid 2019 fra Evrim Citirikkaya

Yin Yin – ”Dis ko dis ko”

Dis ko dis ko har netop rundet 100.000 streams på Spotify – og det kan man sagtens forstå, når Yin Yin mixer verdensmusik, disco, funk og elektronisk, som gør det svært at stå stille til!

Ipek Yolu – ”Ay Adam”

Ipek Yolu kombinerer elektronisk cumbia, anatolian folk, psychedelic acid rock og masser af twang. De er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man mikser traditioner og rødder med det moderne, rockede og elektroniske univers – og ender med en hybrid.

47Soul – ”Mo Light”

Med elementer fra den elektroniske genre og den traditionelle, arabiske dabke-musik skaber 47soul deres eget univers inden for Shamsteps, som de har navngivet deres musik.

Roots&Hybrid Festival 2019

Roots&Hybrid finder sted under SPOT Festival d. 2-4. maj, hvor du i Rå Hal på Godsbanen i Aarhus kan opleve knap 20 artister, der bevæger sig under paraplyen “roots & hybrid”. Roots&Hybrid indretter det store, gamle lagerlokale med masser af tæpper og en afslappende atmosfære. Det er både muligt at deltage i festivalen med et SPOT-armbånd, men du kan også købe billet direkte til Roots&Hybrid-scenen.

Alle tre anbefalinger fra Evrim kan opleves på dette års Roots&Hybrid, så det er bare med at få købt billet, så du kan mærke musikken helt tæt på.

For mere info omkring arrangementet, klik her. For billetter, klik her.

Resonator Recommends: Sjofle Sange med Per Vers

Photo: Jesper Skoubølling

Resonator introducerer “Resonator Recommends”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Tre sjofle anbefalinger fra Per Vers 

Per Vers har været en af de store aktører på den danske hip hop-scene i mere end to årtier, og er bl.a. kendt for sine sproglige finurligheder, der skiller sig ud fra mange af de andre hip hop acts. Per Vers har siden 2005 udgivet adskillige udgivelser i eget navn, hvilket bl.a. har gjort ham til en af de mest prominente kunstnere inden for hip hop-genren. I 2014 modtog Per Vers desuden Modersmål-prisen for hans måde at bruge, styrke og udvikle det danske sprog og dets mange muligheder.

Tre anbefalinger af sjofle sange fra Per Vers

Daimi – Skandale i Familien

Den nu 75-årige Daimi blev kendt for sin charme og bramfri karakter. Skandale i Familien fra 1966 handler om diverse forbindelser på tværs af en sammenbragt familie og hvad det kan medføre. Sangen er desuden Danmarks første rigtige reggae-sang og medvirkede også i vores Musikkens Rødder episode om dancehall, der kan høres lige her.

Pose Pedersen – Hed I Mine Bukser

Pose Pedersens Hed I Mine Bukser, også kendt som Lillebror, udkom som 7-tommers single i 1982, og er en lille gemt vinyljuvel. Den handler om at gå i byen og tage hjem med en dejlig kvinde, men først dagen efter være ædru nok til at opdage, at kvinden var en lolitadukke.

Biz Markie – A Thing Named Kim

A Thing Named Kim fra 1989 består af ét langt vers, der fortæller om at møde noget, der hedder Kim, hvad end det er af det mandlige eller kvindelige køn. Det er storytelling rap når det er allerbedst.

Under Bæltestedet på Musikmuseet

Onsdag d. 17. april kan du opleve Per Vers, når han mødes med Lille Palle til en samtale om det sjofle. De to erfarne artister vil på tværs af generationer og musikalske udgangspunkter have en dialog om hvordan den mest basale drift i mennesket, seksualdriften, er blevet behandlet kunstnerisk – fra det insinuerende til det komplette dyneløfteri.

Det bliver uden tvivl en interessant, sjov og ikke mindst hed aften, og du kan stadig nå at købe billetter!

For mere info omkring arrangementet, klik her. For billetter, klik her.

Resonator Recommends: Troubadourer med Katinka

Photo: Press

Resonator introducerer “Resonator Recommends”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Tre anbefalinger fra den moderne troubadour, Katinka

Katinka har nok ikke brug for den helt store introduktion, men et lille tilbageblik skader aldrig. Poprock-kvartetten, Katinka, vandt tilbage i 2015 KarriereKanonen og har siden taget Danmark med storm. Med sine danske tekster med udgangspunkt i forsangerens egne dagbøger skaber Katinka et univers, som folket kan forholde sig til. Det er netop dette, som får Katinka til at kategorisere sig som en moderne troubadour.

Tre troubadour-anbefalinger fra Katinka

Conor Oberst – Gossamer Thin

Sangen, Gossamer Thin, handler om en alkoholisk rockstar, som forlader sin kone til fordel for et harem af groupies. Med den melankolske stemning, som Conors stemme og klaver giver, kan man ikke andet end at hengive sig til nummeret.

The Good, The Bad, & The Queen – Merrie Land

Merrie Land er det andet nummer du finder på bandets kun andet album af samme navn. Damon Albarn har udtalt, at selve albummet er et modvilligt farvel til EU og goddag til Brexit.

Martha Wainwright – Bloody Mother Fucking Asshole

Martha Wainwright er en canadisk sangerinde. Nummeret kommer fra EP’en af selvsamme navn, som blev udgivet i 2005. Bloody Mother Fucking Asshole handler om et opgør til hendes far.

Koncert i Store Vega torsdag d. 4. april

Katinka spillede i sidste uge koncert på Store Vega, og grundet den store interesse er der i denne uge ekstrakoncert, når de spiller i Store Vega på torsdag, d. 4. april.

For mere info omkring koncerten, klik her. For billetter, klik her.

Hymns From Nineveh anbefaler julesange

Photo: Press

Resonator introducerer “Resonator Recommeds”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via  interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Salmedigter og forsanger i Hymns From Nineveh, Jonas Petersen, giver tre anbefalinger på julesange og salmer

Jonas H. Petersen er som forsanger og sangskriver den absolutte frontmand i det danske indie-orkester Hymns From Nineveh. Med en kristen og sprituel baggrund, har bandet indtaget en helt særlig plads på den danske musikscene.

Hymns From Nineveh har udgivet tre albums og en EP – blandt andet julealbummet “Endurance in Christmas Time” som blev kåret til årets julealbum af Christianity Today.

Udover sit virke i bandet, så har Jonas Petersen også skrevet salmer, der synges rundt omkring i danske kirker, og kan derfor med rette kaldes for en moderne salmedigter. Vi har derfor bedt Jonas Petersen om tre anbefalinger på gode julesalmer og julesange til din december-playliste.

Vi anbefaler desuden at du lytter til bandets juleplade, som er et stærkt alternativ til radioens poppede julemusik:

Resonator Recommends: Salsa med Frederik Nonnemann

Photo: Press

Resonator introducerer “Resonator Recommeds”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via  interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Tre anbefalinger fra professionel Vild Med Dans danser Frederik Nonnemann

Frederik Nonnemann har danset siden 8-års alderen, men du kender ham nok bedst fra Vild med Dans. Her har han været fast inventar siden 2013, hvor han dansede med Le Gammeltoft, som er stemmen bag vores podcast, Musikkens Rødder. Siden har han blandt andet danset med Sharin Foo fra The Raveonettes og senest Emmelie de Forest, som vandt Eurovision Song Contest i 2013 med nummeret “Only Teardrops”.

Tre salsa-anbefalinger fra Frederik Nonnemann:

German Villarreal – Ran Kan Kan

Sangen Ran Kan Kan er skabt i samarbejde med Mambo Big Band, som er et 17-mands stort band. Det giver en storslået lyd, som tydeligt høres på nummeret.

Ibrahim Ferrer – Qué Bueno Baila Usted

Ibrahim Ferrer betegnes som en af Cubas store musikalske forfædre. “Qué Bueno Baila Usted” blev udgivet i samarbejde med Buena Vista Social Club i 1997, som genindspillede cubansk musik fra før revolutionen med store succes.

Elvis Crespo – Suavemente

Nummeret Suavemente er fra Elvis Crespos første soloalbum af selvsamme navn. Du bliver taget med på en tur til Puerto Rico, og du kan mærke varmen, når du lytter til dette nummer.

Tempi starter nyt medie, der sætter fokus på roots-musikken

Genreorganisationen Tempi har startet mediet Resonator som skal sætte fokus på roots-genrerne og formidle den på en underholdende og ny måde. Via podcasts, videoer, blogindlæg og anbefalinger skal mediet være med til at sætte fokus på den massive påvirkning som de traditionelle genrer har på nutidens musikliv og det er målet, at Resonator kan være med til at flere får øjnene op for genrernes udøvende og skabende musikere. Torben Eik, der er daglig leder for Tempi udtaler: 

”Håbet er at vi med Resonator kan være med til at skabe et udstillingsvindue for roots-genrerne og at vi i samarbejde med partnere og vores medlemmer kan udvikle nye måder at formidle genrerne på.”

Et af de første tiltag som Resonator udgiver er podcastserien ”Musikkens Rødder”. Her gåes der i dybden med de rytmer, ord og inspirationskilder, som populærmusikken står på skuldrene af. Det gøres ved at dykke ned i genrerne ud fra populærkulturelle fyrtårne som Fleet Foxes, David Byrne og Gorillaz og derefter dykke længere ned i genrerne for at ende i en anbefaling af et aktuelt dansk orkester. Podcastserien udgives i samarbejde med kulturmediet Heartbeats og musik- og contentbureauet VOLUME.

”Ved at kommunikere den massive påvirkning som den traditionelle musik har på populærkulturen, håber vi at få flere til at opleve og udøve musikken. Og så er det et mål at anbefale og skabe bevågenhed omkring de mange dygtige danske musikere, som spiller den her slags musik,” udtaler Torben Eik.  

De tre første afsnit af Musikkens Rødder kan høres på rsntr.nu eller hos Heartbeats. Der udkommer i alt 10 afsnit af serien og i fremtiden kan man opleve nye formidlingstiltag på sitet.