Droner er ikke blot flyvende gadgets, men dækker også over en række instrumenter, der via en konstant bagvedliggende tone har en meget særlig klang. Du kender måske sækkepiben, men hvad med drejeliren? I dette afsnit af ‘Musikkens Rødder’ har vært Jacob Bogh besøg af formanden for Dronemusik Danmark, Nicolas Koch-Simms.

En drone er en tone, der ligger konstant gennem et musikstykke. Et fænomen og et virkemiddel, der er brugt i traditionel musik over alt i verden. Hvad er det ved denne konstante tone, der tilsyneladende har så universel appel? I dette afsnit af Musikkens Rødder går vi dybt ind på lige præcis det spørgsmål. 

Jacob Bogh har besøg i studiet af Nicolas Koch-Simms, formand for Dronemusik Danmark. Han har medbragt sin drejelire, som han fortæller om og spiller på. En introduktion til et særdeles interessant instrument og en introduktion til et fascinerende musikalsk koncept.

Drejeliren er nok for de fleste et temmelig ukendt instrument, mens det andet droneinstrument sækkepiben er mere normalt. Dronemusik Danmark arbejder for udbredelsen af de traditionelle og historiske droneinstrumenter, og har oplevet stor fremgang de senere år. De har bl.a. modtaget Tempis OOaward for deres store arbejde med at formidle kendskabet til droneinstrumenter i musikalske sammenhænge.

Vi bliver introduceret til drejeliren af Nicolas Koch-Simms, der fortæller om instrumentets historie og hvor mangefacetteret et instrument, drejeliren egentlig er. Vidste du fx, at temaet til HBO-serien Black Sails bliver spillet på en drejelire? Og hvis man spiller et flot stykke musik af Bach på drejeliren, kan den med sin fine klang lyde næsten som en violin? Samtidig kan der skabes spændinger mellem tonerne, så de vibrerer mod hinanden og lyder som en slags distortion. Som Nicolas Koch-Simms siger, så ville Jimi Hendrix have spillet drejelire hvis han levede i middelalderen.

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, musikalsk udveksling m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Foto: Mia Rewitz

Ukulelen og hawaiiansk musik var et kæmpe hit i 00’erne, hvis du ikke vidste det. (Altså 1900’erne).

I dette afsnit undersøger vi et instrument, der i de seneste 10 år er blevet meget populært især blandt den yngre generation – den berømte og berygtede ukulele. Men er instrumentet ikke bare end en billig, lille udgave af guitaren? Og er ukulelen ikke primært lavet til børn og unge, der spiller covers på YouTube og bruger den til X Factor-auditions?

Nej, ikke hvis man spørger dagens gæst, Tobias Elof, der har spillet på instrumentet i over 20 år og har studeret den hawaiianske kultur nøje. Lyt med når Tobias introducerer til det forunderlige instrument, der rejste hele vejen fra Portugal til Hawaii og hør ham spille eksempler på, hvor smuk en klang instrumentet har, når det spilles af en virtuos musiker som ham.

Det siges, at de største gaver kommer i små pakker. Sådan er det måske også med ukulelen. Et kuriosum af en lille guitar, der indeholder uanede muligheder, uendelige sange og en utrolig langtidsholdbarhed. 

I denne episode af ‘Musikkens Rødder’ er vært Jacob Bogh så heldig at have Tobias Elof i studiet. Han er den første og eneste i verden der har en bachelor i ukulele fra musikkonservatoriet. Og mens ukulelens popularitet har bølget lidt frem og tilbage gennem årene er Tobias forelsket i instrumentet på nu 23. år.

Han fortæller om ukulelens historien, der involverer møbelsnedkere fra Madeira i slut-1870’erne, to små guitarer og en tur til Hawaii. Han fortæller om dengang han selv rigtigt fik øjnene op for ukulelen via AltaVista mp3 search. Og om hvordan det først var da han selv stod på Hawaii, at han rigtigt kunne relatere til og forstå ukulelens musik. For når man sidder i Rødovre omringet af beton og regn, er det bare ikke helt det samme.

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Photo: Flickr

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Hvordan udspillede musikken sig inden mennesket blev i stand til at optage den? Optagelsen af musik er en opfindelse, der har haft banebrydende konsekvenser for hvordan vi lytter til, producerer og distribuerer musik.

Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er og hvornår du er der.

Édouard-Léon Scott De Martinville er det første mennesker, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen.

Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre.

I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri.

For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ”Mary Had A Little Lamb” – på dansk kendt som ”Mæh, si’r det lille lam”. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen.

Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd!

Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre.

I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere fordi hver enkel optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ”Stjerner På Himlen” 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang.

Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri.

I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV.

Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Hr. Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr-hvem-som-helst. Han har nemlig år for inden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på.

Hans svar bliver LP’en; en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag.

RCA var rasende, og nægtede at bukke sig. I stedet opfandt de deres eget format: single-pladen. Vi fik således introduceret ”albummet” og ”singlen” og startet en hel kultur omkring vinylpladen. Disse formater tager de indspillende kunstnere til sig og hitlisterne former sig herefter. Den musikalske populærkultur, som vi har i dag, er hermed skabt.

Senere hen kommer både CD’en og MP3’en og streamingtjenesterne til, men vinylen lever i dag i bedste velgående. Faktisk viste tal fra musikbrancheorganisationen IFPI i 2017, at vinylplader udgjorde en større del af de samtlige indtægter end den verdensomspændende streamingtjenste Youtube gjorde.

Vinylen har spredt sig til hele verden, hvor vinylentusiaster rejser ud for at grave gemte perler op fra alverdens musikkulturer. En af disse personer er danske Rasmus Schack.

Han er en vaskeægte vinylafficionado, der bruger masser af tid på at udvælge, kategorisere og kuratere tusindvis af plader. Det gør han blandt andet i programmet Varme Rytmer på Heartbeats, hvor han serverer et friskt soundtrack af world music, jazz, soul, funk og meget andet. Tidligere på året anbefalede vi Varme Rytmer. Anbefalingen kan læses lige her.

Efter at have arbejdet med musik i Brasilien har Rasmus Schack startet projektet Epic Vinyls From Brazil. Her tager han ud og DJ’er med sin kæmpestore samling af vinyler fra den brasilianske musikkultur. Vi vil på det varmeste anbefale dig at tjekke Rasmus og hans projekter ud!

Photo: Red Light Films

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

E-sport er på rekordtid blevet meget populært, men hvad er sammenhængen mellem E-sport og musikken? Dette afsnit af Musikkens Rødder går i dybden med videospillets soundtrack og dets specielle historie.

Du har sikkert hørt om Astralis-drengenes sejre i Counter Strike. E-sport og spilindustrien er blevet kæmpestor og indeholder svimlende pengesummer. Spil som League of Legends, Fortnite og FIFA har millioner af seere om ugen.

Men hvad du måske ikke ved er, at sammenhængen mellem musik og e-sport, har en speciel historie. Den strækker sig fra 70’ernes blip-blåp lyde til i dag, hvor de fineste symfoniorkestre spiller musik, der er komponeret til videospil.

Det første skridt i spilmusikkens historie sker i 1978 med spillet Space Invaders. Spillet er et af de mest populære spil i arkadehallerne på dette tidspunkt. I spillet spiller man som et rumskib, som bliver mødt af frådende aliens. Bagved de meget pixelerede aliens findes et primitivt lydunivers bestående af kun fire faldende toner. Men selvom det er simpelt, har spiludviklerne alligevel gjort sig nogle nyskabende tanker. Tempoet på tonerne følger nemlig en gennemsnitlig spillers hjerterytme og når de frådende aliens kommer tættere på, så stiger tempoet.

Det gør noget fantastisk for spiloplevelsen. Det føles selvfølgelig endnu bedre at vinde, når man, udover aliens, også har kæmpet mod stressende musik. Samtidig var der også et økonomisk aspekt for spiludviklerne i deres brug af musik. Hvis de kunne stresse spilleren til at tabe, så ville spillerne være mere tilbøjelige til at prøve igen. Det gav flere penge i arkademaskinen og musikken blev herefter en vigtig del af at påvirke spillerens psyke.

Et stort kompositorisk gennembrud for spilmusikken sker med udgivelsen af Super Mario Bro’s. Her bliver der skrevet seks forskellige kompositioner. Hver især passer til banernes forskellige niveauer. Altså er det et signifikant skridt fra Space Invaders’ simple toner, til et univers, der nu er kunstnerisk udfordrende.

Kompositionerne er ifølge komponisten, Koji Kondo, inspireret af måden, spilleren bevæger Mario på i spillet, som er en følge af det miljø Mario er i. Så Kondo holder altså fast i filosofien fra Space Invaders om at tilpasse sig spillerens situation, men tilføjer et ekstra lag af kompositorisk kunnen til spilmusikken.

I senfirserne sker der flere teknologiske udviklinger, som skaber nye muligheder for de komponister, der arbejder med computerspil. Med udgivelsen af Commodore Amigaen og Sega Mega Drive bliver de lydkort, der sidder i spillekonsollerne mere avancerede og har mere hukommelse. Dette gør, at man ikke behøver at begrænse sig på samme måde som før.

På Sega Mega Drive-konsollen har man optaget teknologien fra den kendte synthesizer Yamaha DX7, som i høj grad definerede lyden af 80’erne. Pludselig har computerspils-komponisterne adgang til de samme lyde, som der bruges i temaet til Twin Peaks, eller som A-Ha bruger på det kendte nummer Take On Me.

Da Sonic The Hedgehog, Segas daværende flagskib, skal udkomme, hyrer man derfor J-pop stjernen Masato Nakamura til at skrive musikken. Nakamura vil væk fra blip-blåp-lydene og lader sig i stedet inspirere af firsernes popmusik.

På den måde åbner Nakamura op for, at spilmusikken bliver influeret af populærmusikken. Det skal vise sig at ske i endnu højere grad, som tiden skrider fremad.

I 1999 sker den næste udvikling i spilmusikken. Nu har spillemaskinerne fået en hukommelse, der kan gengive lyd på kvalitetsniveau med CD’en. Skater-legenden Tony Hawk får på dette tidspunkt sit eget videospil. Til det licenserer spilproducenten en række pop-punk-hits, som bliver til ikoniske soundtracks på drengeværelser verden over. Musikken indebar numre fra bands som bl.a. Rage Against The Machine, The Dead Kennedy og Primus. Det starter en æra for spilmusikken, hvor det at få sin musik med i spil bliver noget der kan ændre karrierer for mange artister.

Således kæmper mange nye bands om at komme med i spil som FIFA og Grand Theft Auto, mens spil som Guitar Hero skaber nye publikummer til ældre rockbands.

Spil i dag bliver udviklet på samme måde som film. Der er manuskriptforfattere, redaktører, animatorer, lyddesignere og også komponister, der laver storladne kompositioner. I 2017 var fire ude af de top 20 mest streamede soundtracks på Spotify fra spil. Spilmusik har vundet Grammy’s og symfoniorkestre fylder koncertsale verden over, når de afholder aftener med spilmusik. Og det giver mening.

For hvor man bruger halvanden time med en film og dens musik, så bruger man ofte helt op til 60 timer på et spil før det er gennemført. På den måde oplever man musikken igen og igen.

Også i Danmark bidrager vi med spilmusik på den helt store, internationale scene. Den danske komponist Martin Stig Andersen udmærker sig i spilindustrien, hvor han har lavet musik til store titler som Tomb Raider og Wolfenstein-serien. Han har vundet adskillige priser for sine stemningsopbyggende lydlandskaber og innovative måder at finde på musik, der bidrager til spillenes storyline.

Den færøske sangerinde Eivør har også gjort sig bemærket på den internationale spilscene. Hun har nemlig bidraget med flere sange til spillet God Of War. Sammen med et orkester på 50 strengeinstrumenter, 17 messingblæsere, seks træblæsere og 22 islandske korsangere skaber Eivør et imponerende stemningsfyldt univers til det dramatiske spil.

Dette var Musikkens Rødder om spilmusikkens historie. Næste gang du tænder for din konsol, så lyt godt efter. For musikken prøver helt sikkert at påvirke dig til at komme i en helt bestemt stemning.

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Julen er den eneste tid på året, hvor vi alle synger sammen. Men ofte ved vi faktisk slet ikke, hvad vi synger om, fordi de fleste julesalmer er skrevet for flere hundrede år siden. Mange af salmerne er derfor præget af gamle udtryk og glemte ord. Termen salme dækker over et stykke kristen poesi, der rummer stærke og passionerede henvendelser til gud. Altså poesi, der er digtet på baggrund af digterens kristne tro.

Mange julesalmer er oversat fra udenlandske salmer og findes derfor i mange versioner. Ingemann oversatte den tyske salme “Stille Nacht”, der både med tekst og melodi har været inspirationen til “Glade jul, dejlige jul”, som den dag i dag en af vores mest kendte og brugte julesalmer.

Og det at sangen blev oversat til mange sprog skulle spille en helt særlig rolle under 1. Verdenskrig, da der blev udråbt våbenhvile på fronterne julenat. Flere sønderjyder, som var blevet kommanderet til at kæmpe i tyske uniformer, lå i skyttegravene på den tyske side. Da tyskerne julenat begyndte at synge ”Stille Nacht, heilige Nacht”, så kunne danskerne synge med på den danske version “Glade jul, dejlige jul”. Samtidig kunne englænderne høres fra den modsatte side af slagmarken. Fra deres skyttegrave sang de med på ”Silent night, holy night” mens franskmændene sang deres ”Douce nuit, sainte nuit”.

Et sandt julemirakel og et ønske om fred ramte den belgiske slagmark i 1914 og skabte for en stund forenelighed i krigen. Og dette viser hvad det er salmedigternes sange kan. De samler os for en stund om et stærkt og forsonende budskab.

Der skulle dog endnu en verdenskrig til før julesalmerne blev til de moderne popsange, som vi kender i dag.

Verdenskrig tændte en nostalgisk længsel efter bedre tider blandt de udsendte soldater. Hjemsendte breve fra soldaterne inspirerede til juleklassikere som ”I’ll Be Coming Home for Christmas” og ”White Christmas”. Begge sange blev populære og efterspurgte på de allierede styrkers radio under 2. verdenskrig.

Efterkrigsårene blev den moderne julesangs storhedstid med nye originale udgivelser hvert år. Det religiøse og kristne budskab røg i baggrunden til fordel for temaer om længslen hjem og hygge foran pejsen tilsat et tvist af efterkrigstidens melankoli.

Julemusikken lever dog stadig videre i den mere traditionelle salmedigter stil. Danske Hymns From Nineveh har udgivet julepladen ”Endurance In Christmas Time” og særligt i kraft af forsanger Jonas Petersens kristne baggrund omfavner pladen både det religiøst højtidelige og det familiære i julen. ”Endurance in Christmas Time” undgår de klassiske juleeffekter som bjældeklang i omkvædet, og i stedet byder pladen på tretten smukke julesange med akustisk guitar og strygere. Pladen er et tiltrængt afbræk fra bjældeklingende julemusik, og den demonstrerer at den højstemte skønhed, som kendetegner salmerne, godt kan forenes med fortællinger om det moderne liv.

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

For nylig mistede Danmark en af sine helt store sangere. Kim Larsen skrev og sang sig direkte ind i den danske folkesjæl med sine utallige hits, og hans betydning har givet ham tilnavnet som ”Hele Danmarks Troubadour”. Ordet ”troubadour” dækker over kunstnere, der kan stille sig op på en ølkasse og synge om både politik, samfund og kærlighed på en måde, så vi alle kan være med. Men hvad mange ikke ved er, at trubadurerne har en lang historie og for at forstå hvad en trubadur er, må vi tage på en rejse til det sydlige Frankrig i starten af ellevehundredetallet.

I middelalderens Frankrig havde musikerne det problem, at den katolske kirke mente, at de eneste sange, der måtte blive nedskrevet og gemt for eftertiden, var sange om Gud. Men et oprør var begyndt at boble i samfundet. Et oprør hvor de vigtigste våben var ord og musik, og hvor oprørerne var en flok poeter med skarpe penne og store hjerter. Troubadourerne var nemlig begyndt at skrive sange, der handlede om skønne og uopnåelige kvinder, dramatiske slag og noble krigere. Disse sange var ofte provokerende for kirken.

På samme måde som middelalderens troubadour var rebeller mod kirken, så opstod den moderne troubadour også i kølvandet på politiske spændinger. Klassekamp, borgerettigheder og social retfærdighed var hovedemnerne i Amerika mens folk-genren fra 30’erne og helt op igennem 70’erne skabte nogle af de mest mindeværdige folkemusikere.

Musikere som Woodie Guthrie, Bob Dylan og Joan Baez blev kendte ansigter i Amerika og deres våben var ligesom de oprindelige troubadourer poesi og musik. Ligesom troubadourerne rejste de rundt og spillede for dem, der ville høre på dem.

I Danmark holder vi stadig gang i troubadour-traditionen. En af dem der fornyer genren er 28-årige Carl Emil Petersen. Med numre som Frit Land, København og Halvnøgen var han med til igen at sætte fokus på det danske sprog i sangskrivningen, og med tekster om længsel, liv og død er han med til at holde troubadour-historien i live i dag, selvom meget har ændret sig siden de omrejsende franskmænd startede en trend for 1000 år siden.

Photo: Johann Sauty

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Superheltefilmen ”Black Panther” er en af de absolut største filmsucceser i 2018. Filmens fundament trækker tråde helt tilbage til en musikalsk guldalder for funk og afropunk med James Brown og Fela Kuti.
I 60’erne og 70’erne skabte James Brown en ny musik, der gav publikum en ny måde at udtrykke deres stolthed og afrikanske rødder. Funk og afrobeatens betydning har siden slået så dybe rødder, at selv i 2018 har musikken været en stor inspirationskilde til skabelsen af ”Black Panther”. Den amerikanske skuespiller Chadwick Boseman, der spiller kongen af Wakanda, udtalte, at han havde lyttet til James Brown og Fela Kuti for at forstå den pan-afrikanske drøm. Inspirationen fra funk og afrobeat kan ligeledes høres i filmens soundtrack:

For at forstå skabelsen af funk må vi tilbage til slut 60’ernes USA. Dagen efter mordet på Martin Luther King optræder James Brown på et stort spillested i Boston. Den allerede populære R’n’B-sanger fremstår til denne koncert med en ny attitude og musikstil. Publikum var vant til at høre en sensuel og melodisk vokal fra James Brown. Pludselig begynder han at lave hyl og hårde udråb. Alt i musikken er rytmisk insisterende. Musisk er funk en blanding af soul jazz, boogie-woogie og R’n’B – med afrocubanske rytmer. Med skabelsen af funk giver James Brown publikum en ny måde at udtrykke deres utilfredshed med den anspændte situation i det amerikanske samfund.

Samtidig med borgerrettighedskampene i USA har den nigerianske musiker Fela Kuti opfundet en helt ny musikgenre – afrobeat. Afrobeat blander jazz, soul og R’n’B’ med afrikanske stilarter. Fela Kuti så James Browns rytmiske stil som et forbillede, og ligeledes havde Fela Kutis afrobeat stærke politiske budskaber inspireret af funkens politiske funktion i USA. Lyt selv på nummeret ”Let’s Start” fra 1971.

Photo: Dan Efram

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Romafolkets nomadevandring i Sydeuropa har haft en stor indflydelse på den europæiske folkemusik. Mødet mellem forskellige kulturer har ofte medført nye musikstilarter, og her er gypsymusikken ingen undtagelse. Gypsymusikken kan i dag kan betragtes som at være i familie med både balkanmusikken og den jødiske klezmer-musik. Dette betyder også, at gypsymusikken kan være meget forskellig alt efter i hvilken landsdel den bliver spillet. Fælles for de tre musikarter er deres hang til mol-harmonier og mere komplekse rytmer end, hvad vi kender fra dansk folkemusik.

i 30’ernes Paris voksede Django Reinhardt op i en romalejre nær Paris, og blev tidligt internationalt kendt for sit banjo-guitar spil. Inspireret af jazz fra New Orleans skabte Django Reinhardt, det som vi i dag kender som ”gypsy jazz”. ”Gypsy” refererer til det nomadiske rumænske folkefærd romafolket. Med sin guitar og sit uforlignelige talent komponerede han en masse melodier, som skrev sig ind i historiebøgerne. Lyt her til ”Minor Swing” fra 1937 af Django Reinhardt.

Det amerikanske band Gogol Bordello, som er stærkt inspireret af gypsy og balkan-stilarter, har siden taget gypsygenren i en mere populærretning. Med deres gypsy-punk kan bandet betegnes som det mest populære band med rødder i roma- og balkanmusikken. Herhjemme har bandet også en stor fanbase, som har resulteret i koncerter i Store VEGA og på Roskilde Festivals Orange Scene. Lyt her til Gogol Bordello med “Start Wearing Purple”.

Photo: Tobias Wilner

Balkan-, gypsy- og klezmermusikken har også gjort et stærkt indtog på den danske musikscene. Med inspiration fra østeuropæisk og nordisk folkemusik har det danske band Mames Babegenush, hvis navn på jiddisch betyder ”Mors Auberginesalat”, udgivet fem studiealbum, spillet på Roskilde Festival samt legendariske spillesteder som Carnigie Hall i New York og Paradiso i Amsterdam. Bandet spiller en eklektisk blanding af traditionelle østeuropæiske folkesange blandet med deres egne numre, som har en markant mere nordisk lyd. Mames Babegenush lydunivers kan derfor rumme alt fra lyden af nordisk vintermelankoli til den ekstatiske og umiddelbare danselykke ved et østeuropæisk bryllup. Lyt selv her på nummeret ”Teplikher Sher”.

Photo: Daria Endresen

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Har du hørt de mørke, atmosfæriske toner, der åbner ballet i den ultra-populære tv-serie Vikings? Nummeret ”If I Had a Heart” er skrevet af svenske Fever Ray, der med spøgelsesvokal og lange klangflader dykker ned i den melankoli, der karakteriserer de skandinaviske sagn og eventyr.

Der er naturligvis også blevet drukket en del mængder mjød og danset lystigt til folkemusikernes harpespil, men det er de mørke fortællinger, der har fået en ganske særlig plads i historiebøgerne. Med ”If I Had a Heart” ryger vi ned i vikingernes mytologiske underverden, hvor guder og jætter, huserer.

Efter årtiers dødvande har en ny bølge af skandinaviske folkemusikere bragt fortidens sangtraditioner frem i lyset på den danske musikscene. Neofolk kaldes genren, der står på skuldrene af vikingernes traditionelle klagesang.

Genren opstod i midt 1980´erne som en afgren af postpunk og post-industrial musik og er karakteriseret ved at være hovedsageligt akustisk. Sangene indeholder ofte kulturelle og litterære referencer til gamle sagn og myter.

Den melankolske folk-tradition har på det seneste fået en opblomstring i form af nye, skandinaviske navne som Eivør, Dottir og danske Julie Hejtland.
Det hotteste navn inden for genren er den danske musiker Amalie Bruun, bedre kendt under navnet Myrkur. Hun er måske bedst kendt som en af de meget få kvindelige musikere der spiller black metal.

Vi kan anbefale, at dykke ned i følgende tracks, for at få en god introduktion til Myrkurs dystre musikalske univers.

Læg mærke til det indledende riff på nummeret ”Skøgen skulle dø”. Hvordan de middelalderlige toner fra guitar og violin kobler fortiden og nutiden i det tunge lydbillede. Koret i indledningen leder også tankerne hen på fortidens melodikonstruktioner.

Nummeret ”Vøvlens Spådom” er et digt fra den islandske tekstsamling Ældre Edda, som Myrkur har sat musik til. Digtet er en monolog, der fortæller om verdens skabelse, undergang og genskabelse. Fortælleren er en vølve (kvindelig kultleder) og tilhøreren er selveste Odin.

På singlen ”Två Kongungabarn” spiller Myrkur på det traditionelle svenske musikinstrument nøgleharpen, der kan ses på kirkemalerier helt tilbage fra 1400-tallet. Det er første gang at den fremadstormende musiker spiller decideret folkemusik.

Se hvordan Myrkur sætter gang i den hedenske fest på Wacken Festival Open Air i 2016.

Photo:Shawn Brackbill (Fleet Foxes)

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume.

Indieheltene fra Fleet Foxes, der headliner årets Roskilde Festival, er fra Seattle – en by der nok mest er kendt for Starbucks og grungemusikken. Hvad mange dog ikke ved er, at byen Seattle også blev hjemstedet for en række skandinaviske immigranter, der tog deres egne musikinstrumenter med til den nordvestlige del af USA.

Forsanger Robin Pecknold og Skylar Skjelset er begge af norsk ophav. Hjulpet på vej af dette besynderlige slægtsskab, dannede de to et særligt venskab, der har givet os skønne indiefolk-hits som Mykonos og White Winter Hymnal.

Deres forfædre kom til Seattle og medbragte blandt andet hardangerfelen – en norsk variant af violinen og psalmodikonet – et enstrenget musikinstrument, som man i USA kalder viking cello. Skandinaverne blev i starten set på som nogle særlinge, men fandt sig efterhånden til rette i Seattle, hvor de har sat tydelige præg på kulturen. 

Har du lyst til en ekstra speciel ”Fleet Foxes møder det nordiske”-oplevelse, synes vi du skal tage et kig på denne video, hvor de optræder med det islandske kor Graduale Nobili, der blandt andet har turneret med Björk:

De traditionelle instrumenters sange, som skandinaverne tog med til Seattle bliver stadig dyrket den dag i dag. Det er den amerikanske musiker og fjerdegenerations indvandrer fra Danmark 83-årige Dwight Lamb et godt eksempel på.

Han blev i 2017 udnævnt som rigsspillemand af Danmark og har i mange år spillet danske traditionelle sange på violin og trækharmonika, som han har lært af sin far, der lærte dem af sin far osv.

Her kan du f.eks. høre ham opføre den klassiske danske vise: ”Åh, Susanne”

Både den amerikanske og nordiske folkemusik smelter fint sammen i danske Ida Wenøes musik. Hun er således både inspireret af Sebastian og Højskolesangbogen, Joni Mitchell og Leonard Cohen.

Hun kalder selv sin musik for nordic noir og hvis du lytter efter, kan du høre de samme smukke vokalharmonier som hos Fleet Foxes. Selvom vi kan drage forskellige paralleller mellem Idas og andre kunstneres musik, er det svært at putte hende i en kasse. Hendes musik er nemlig helt hendes egen, og noget som de flere steder i verden er ved at få øjnene op for. Hendes tourplan bringer hende således i 2018 til både USA, Wales, Italien, Tyskland, Østrig og Schweiz.

Vi synes du bør tjekke denne Idas album “Time Of Ghosts” ud, samt hendes version af den traditionelle danske vise “Musens Sang” ud – og så bør du selvfølgelig også tage at følge hende på Facebook, Instagram og Spotify.