Fågelle (SE)
PåTaget
13.11.2021
23.00
Alene på scenen, bevæbnet med elguitar og effekt-pedaler skaber Fågelle smukke lag af nordisk noise pop. Vokalen er skiftevis fin og stor – og lydbilledet som Fågelle fremmaner emmer af skandinavisk melankoli.
De seneste par år har Fågelle spillet rundt omkring i hele Europa og i november ’21 rammer hun så det intime spillested Påtaget. Du kommer altså helt tæt på den levende og magiske kunst.
”En blød knytnæve i ansigtet” er brugt som beskrivelse af Fågelles musik. Tør du lukke øjnene og trække paraderne ned?