Indlæg

Musikkens Rødder: Folkemusik – aktuelle fortællinger fra fortiden

Foto: Mikkel Bech & mettekathrine.dk

Nogle gange er det mest eksotiske det, der gror lige mellem tæerne på os. Og sådan er det også med dansk folkemusik. Tag på en rejse ned i vores egen kulturarv. Og hør, hvordan den danske folkemusik på samme tid er både fremmed og velkendt.

Hør afsnittet her

 

 

Folkemusik fra flere perspektiver

Dansk folkemusik er cirka lige så eksotisk og spændende som rugbrød. Det vil sige: Helt utroligt eksotisk og spændende, hvis man bare dykker nok ned i det! Det er nemlig tit sådan, at vi ignorerer det nære og det velkendte der ikke desto mindre rummer utrolige perspektiver og fascination. Og det er en skam!  

Derfor har vært Jacob Bogh hele tre gæster i studiet, i dette afsnit af Musikkens Rødder. Til at lære os om vores helt egen folkemusik: Daglig leder hos genreorganisationen Tempi, Torben Eik, folkesanger Mia Guldhammer og musiker Mette Kathrine Stærk. Alle tre med en stor viden om folkemusik, men med hver sit særlige perspektiv.

Mette Kathrine Stærk er en af de få musikere i Danmark der kan leve af folkemusik. Hun er uddannet på harmonika på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje, og har i dag et spillemandsorkester og en vise-trio. Som 11-årig fik Mette Kathrine fortalt: “Vælg mellem at spille folkemusik eller vaske op”. Valget faldt, naturligvis, på folkemusik, og den vej har hun fulgt lige siden.

Mia Guldhammer mødte faktisk Mette Kathrine Stærk som ung på folkemusikstævnet ROD, som startede med 30 unge mennesker for 25 år siden, hvor hun blev blev introduceret for folkemusikkens ballader, og blev forelsket. Mia Guldhammer har været folkesanger lige siden.

Vi hører om de tre forskellige vinkler til den danske folkemusik, bliver introduceret for de mange dialekter og om hvordan folkemusikken i dag har fået en mindre renæssance. Som Mette Kathrine siger: “Folkemusikken fra Fanø er jo næsten blevet hip”.

Folkemusikstævnet ROD. Foto: YouTube

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, musikalsk udveksling m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Samba og karneval er blevet et globalt fænomen

I denne episode hører vi om, hvordan sambaen opstod hos slaverne, vandrede til broadway-kvinden med frugter på hovedet og sneg sig ind i et 2006-hit fra Black Eyed Peas.

Sæsonens vært Jacob Bogh får besøg af DJ og musiker Carla Shack, der deler ud af sin viden og erfaringer omkring den måske mest dansable genrer i hele verden – den brasilianske samba.

Karneval i Aalborg, klokker på fødderne. Fjer i håret og frugter i hatten. For de fleste danskere er samba sådan en sjov størrelse, man lige ser køre forbi i et optog en gang om året. Og nogenlunde sådan var det også for vært Jacob Bogh.

Derfor har Musikkens Rødder inviteret DJ og musiker Carla Schack i studiet. Hun er en skattekiste af viden, når man vil vide mere om samba. Carla kom til Danmark fra Brasilien for 20 år siden og valgte at blive her for musikken. 

Ifølge Carla er samba musik for hele kroppen. Hvis du ikke danser, lytter du ikke rigtigt – troede hun. For efter sin første optræden i Danmark, hvor publikum stod helt stille, fandt hun ud af, at samba nydes lidt anderledes i Danmark end i Brasilien.

Hvordan opstod musikken? Hvad betyder ordet samba? Og hvorfor mener Brasilianeren, at alle i hele verden sagtens kan lave ægte samba? Alt det og meget mere får du svar på i det her afsnit.

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Twerking – Fra kontroversiel dansetrend til holdundervisning i fitnesscentret

Photo: YouTube

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Denne episode er en historie om, hvordan særligt én dans har bevæget sig fra blot at være en dansetrend til at være noget, som din mor ved hvad er.

Dans er et universelt sprog. Det at bevæge sig alene eller sammen til musik eller en rytme, er så gammelt som mennesket selv. Der har altid været dansetrends og de er altid blevet mødt med stor kritik af nogle og modtaget med åbne arme af andre.

Du husker måske Gangnam Style, In My Feelings-dansen, eller ham drengen med rygsækken, der opfandt dansen, der nu er kendt som ”the floss”. Men hvor de fleste danse har et hurtigt liv på internettet, er der er dog én dans, der bliver ved med at præge populærkulturen – nemlig twerking.

Denne podcast er historien om hvordan en dans, der har sine rødder i det vestlige Afrika, har bevæget sig fra New Orleans og rundt i hele verden og i dag er blevet til noget, som din mor ved hvad er.

Photo: Flickr

Historien om twerking starter i Elfenbenskysten, hvor den traditionelle dans mapouka stammer fra. Mapouka betyder helt kort og godt: numsedansen. I mapoukaen, der primært bliver danset af kvinder, bevæger man sin numse fra side til side uafhængigt af resten af kroppen.

I 1998 sætter Les Tueuses du Mapouka – eller The Mapouka Killer Ladies – sindene i kog på tværs af det afrikanske kontinent med deres virtuose numsedans. De er dygtige, sexede og vildt populære.

Deres dans efterlader så lidt til fantasien, at regeringen i Elfenbenskysten slår igen ved at forbyde dem at optræde på TV. Snart følger Kenya, Burkina faso, Niger og Cameroun op med også at forbyde dansen i det offentlige rum.

Det forbudte er som bekendt altid det mest interessante, så selvfølgelig forsøger folk at dyrke den nu notorisk beskidte dans ad andre veje. De skaffer ulovlige mixtapes af mapouka-venlige musikere. De søger mapouka-fester på klubberne og den forbudte dans kan derfor fortsætte sin rejse mod verdensdominans, trods det store pres fra magthaverne.

I New Orleans, Louisiana, bliver numsedansen taget til nye højder. Byen er i dag kendt som den moderne twerkings oprindelssted, da natklubben Ghost Town i 90’erne præsenterer en helt ny form for musik.

Kevin MC Tucker stiller sig op på scenen på Ghost Town i slutningen af 90’erne, bakket op af DJ Irv. De spiller et sæt som publikum overhovedet ikke forstår, men Kevin finder en løsning. Han begynder at råbe beskidt slang, han har hørt på gaden, over et beat der bliver ved og ved med at loope.

MC Tucker og DJ Irv har lige lavet et kæmpe hit med nummeret ‘Where Dey At’, som de efterfølgende går i studiet og indspiller på et kvarter. Nummeret hærger hele New Orleans og bliver det mest ønskede nummer på de lokale radiostationer. Publikum elsker det i takt med, at DJ’s og dansere er i gang med at skabe bounce-scenen.

Det her er Bounce-musikkens fødsel, der består af tunge beats med simpel og meget seksuel call-and-response lyrik. Denne form er perfekt for genrens rappere, da de gerne vil have, at ALLE klubbens gæster kan skråle med på sangene og skabe en stemning af vildskab og frigørelse!

Twerking bliver først for alvor begrebsliggjort af DJ Jubilee, der også er en del af bounce-bølgen i New Orleans. DJ Jubilees ‘Do The Jubilee All’ er det næste store hit i bounce-musikken og er samtidig første gang man hører ordet “twerk”. Dj Jubilee cementerer, at twerk og bounce-musik hænger sammen. Herefter skal alle i New Orleans selvfølgelig prøve kræfter med at twerke.

I dag inspirerer bounce-musikken populærkulturen overalt. Det hører man når Drake i Nice For What over et beat siger ”Louisana shit” og nikker til genrens rødder. Eller når Pharrell og Rihanna på nummeret Lemon giver den fuld gas over et tydeligt bounce-inspireret beat og siger ”bouncin’ around, bouncin’ around…”

Photo: Wikipedia

Der skulle en helt anden kunstner og lidt af en skandale til, før twerking for alvor blev et household name, og noget som din mor ved hvad er

Datter af country-sangeren Billy Ray Cyrus, selveste Dolly Partons guddatter og en af de største barnestjerner nogensinde i rollen som Hannah Montana på børnekanalen Disney Channel. Dén Miley Cyrus og hendes bagdel blev nemlig verdenskendt efter en legendarisk optræden til MTV Video Music Awards i 2013. Her optrådte hun sammen med Robin Thicke og twerkede op ad ham til sangen Blurred Lines.

Medierne gik amok. Den søde barnestjerne fra Disney Channel var pludselig blevet lige rigeligt voksen. Hun stod nærmest nøgen på scenen og rodede Robin Thicke i skridtet med tungen langt ude af munden.

Cyrus blev selvfølgelig kritiseret for kulturel appropriation og for som hvid, privilegeret kvinde at bruge dansetrin med rødder i Afrika og New Orleans. Hun reducerede i øvrigt de afrikansk-amerikanske dansere til blot at stå i baggrunden eller blive brugt som ekstreme sexobjekter, når de en sjælden gang fik lov at være i kameralinsens centrum.

Herefter gik det stærkt med twerking. Twerk bliver optaget i Oxford Dictionary som et rigtigt ord og blev i 2013 et af de mest søgte ord på Google. Pludselig kunne man finde twerking classes i sit lokale fitnesscenter og høre det her som morgengymnastik på dansk TV.

Den halvt danske halvt jamaicanske kunstner Sir Meyler præsenterer med sit nummer YardMan et vellydende og meget spændende bud på en artist, der med sine egne ord ”vil bringe dansk dancehall tilbage”. For Sir Meyler er det vigtigt, at man kan mærke hans jamaicanske bagland i hans musik og han går derfor altid efter en tropisk lyd.

Så næste gang du overvejer at tage til twerking i fitnesscenteret, så husk at dansen har rødder i Afrika og i bounce-musikken i New Orleans. Og skal man blive rigtig god til at ryste røv, så vil det altså være en god idé at gå på opdagelse i musikken.