Photo: hojskolerne.dk

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Danmarks bedst sælgende bog er Højskolesangbogen, og den er solgt i mere end 2,8 millioner eksemplarer, siden den blev udgivet første gang i 1894.

Højskolesangbogen er fyldt med sange der handler om fædreland, natur, kristendom, fællesskab, oplysning og heltemod, mens flere og flere moderne sange også vinder indpas som årene går. Men ved du egentlig hvordan Højskolesangbogen har fået så stor betydning for fællessangen i Danmark, og har du styr på hvilke personer og idéer der ligger til grund for dens succes?

Manden der lægger de teoretiske grundsten til højskolebevægelsen, har nærmest ligeså mange titler som dragedronningen Daenerys Targaryen i Game Of Thrones. Der er nemlig tale om Nikolai Frederik Severin Grundtvig, som både kan tituleres som forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, skolemand, foredragsholder og politiker.

Grundtvig er selvfølgelig en institution i den danske kultur- og samfundshistorie. Han har med sine salmer været med til at skabe billederne for vores indre øje, når vi tænker på Danmark, men det var specielt hans evne til at holde stærke foredrag, der satte gang i arbejdet med højskolesangbogen.

Det er starten på den danske fællessangstradition, selvom det nok højst sandsynligt er blevet dyrket andre steder. Men sangen, og det at være fælles om at synge den, er noget, som folket føler for.

På det her tidspunkt i Danmarkshistorien blæser de politiske vinde nemlig stærkt i Danmark. Vi har tabt Norge i 1814, vi har været i krig med englænderne og Danmark er gået bankerot i 1813.

I det hele taget er der en utilfredshed blandt de danske borgere, som sætter enevældet under pres, og midt i alt det er Grundtvigs oplysningstanker meget inspirerende for dem der lytter med – og sangene bliver en motiverende faktor for alle dem, der ønsker ændringer i Danmark.

Nogle af dem der bliver inspireret af Grundtvigs tanker er forstanderne på tre højskoler, der skulle blive definerende for indholdet i højskolesangbogen: nemlig Askov, Vallekilde og Testrup-højskole. De beslutter på et tidspunkt at samle de mange sange, der bliver sunget rundt omkring, i tre forskellige bøger. Askov-bogen indeholder de historiske sange, Vallekilde-bogen indeholder de kristelige sange og salmerne, mens Testrup-bogen indeholder modersmålssangene og de nordiske sange.

På et tidspunkt vælger man at slå bøgerne sammen og udkommer i 1894 med den første udgave af det vi i dag kalder Højskolesangbogen. Den indeholder sange af Grundtvig – selvfølgelig – men også B.S Ingemann, St. St. Blicher og selveste HC. Andersen er med. Sidstnævnte med den ikoniske ”I Danmark Er jeg Født der har jeg hjemme.”

I 1922 udkommer Højskolesangbogens Melodibog, og det ændrer opfattelsen af fællessangen i Danmark.

Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard er mændene bag melodibogen, og de gør noget, der helt sikkert ville få debatten omkring højskolesangene til at stå i flammer, hvis det var sket i dag. De fjerner nemlig halvdelen af de melodier, der allerede findes og erstatter dem med deres egne.

Og de fire komponister er på en mission: Det skal være så let for danskerne at gå til melodierne så muligt. Ingen toneartsskift. Ingen indviklede akkorder. Ingen kompliceret notering af noderne. Sangene skulle kunne synges af alle, både med og uden klaver, så det var vigtigt, at man kunne huske dem og de lå lige til for alle sangstemmer.

På den måde bliver sangene både lette at lære og svære at glemme, som f.eks. Jeg ved En Lærkerede, hvis melodi er skrevet af Carl Nielsen.

Højskolesangbogen fortsætter med at udvikle sig, og flere kampe om indholdet kæmpes i løbet af årene.

I 1926 tager udvalget 62 sange ud, og sætter 132 nye sange ind i et forsøg på at gøre sangene mindre fokuseret på krig og militant nationalisme. Folk er selvfølgelig sure!

I 1974 ryster folk på hovedet over at 70’ernes ungdomsfokuserede og politiske musikkultur gør, at der er sange om pacifisme, og sange på andre sprog end dansk med i sangbogen.

Og til den sidste sangbog, der blev udgivet i 2006, har flere kritiseret at der ikke er nok af den danske popmusik med i højskolesangbogen.

Og sådan vil det sikkert fortsætte. Et udvalg arbejder lige nu på den 19. udgave af Højskolesangbogen og her har det været muligt for alle at byde ind med nye sange til bogen.  

Det bliver spændende at se, hvad det ender med, og om vi f.eks. får komponister som Anne Linnet, Steffen Brandt og Peter Sommer – eller måske endda endnu nyere artister som Katinka, Carl-Emil eller The Minds of 99?

I dag er der mange kunstnere, der stadig lader sig inspirere af de gamle sange fra højskolesangbogen.  Blandt andet sanger- og sangskriver Pernille Rosendahl, da hun indspillede sit album ’Dark Bird’. Det kan f.eks. høres på nummeret ’Afterglow’.

At Højskolesangbogen bliver ved med at inspirere og at sangvalget i bogen vil blive ved med at provokere, er sikkert, så husk at læg ekstra godt mærke til den blå sangbog, når der skal synges. Den er nemlig med til at definere os danskere – i hvert fald så længe, at vi bliver ved med at synge med.