Nu er der få dage tilbage til at ansøge om at være med i dette års folk / world-udgave af Audition Days. Hvis du kunne tænke dig at spille på nogle af landets fedeste scener, og få en seriøs og professionel vurdering af jeres musik og performance fra dygtige folk i musik-branchen, så ansøg inden fristen d. 15. august.

Audition Days er både en koncertaften samt en mulighed for at give upcoming bands et skub i karrieren. 3-4 bands spiller over to aftener i december på hhv. Alice i København og Atlas i Aarhus, og får efterfølgende feedback fra erfarne folk i den danske musikbranche. Denne feedback kan hjælpe bandet/kunstneren til at arbejde mere målrettet og fokuseret mod at nå videre i deres karriere.

Tempi og ORA sætter endnu en gang fokus på det spirende musikmiljø indenfor world- og folkscenen med Audition Days Folk / World Special.

Vil du være en del af Audition Days 2018, så læs mere, og ansøg om deltagelse senest onsdag d. 15. august, herunder.

Deadline for ansøgninger d. 15. august kl. 12.00.

AUDITION DAYS – FOLK / WORLD SPECIAL

6. december – Alice, København
13. december – Atlas, Aarhus

Koncerterne er en del af Audition Days 2018, der arrangeres af ORA, og som er støttet af Statens Kunstfond.