Tempi inviterer til DMA Roots workshop

Er du en del af rootsgenren, som aktør, promoter, musiker, booker, manager, pladeselskab eller noget helt andet? Så har du måske også en mening om DMA Roots, som en vigtig del af vores miljø.

Det er i vores optik vigtigt, at vi får alle input til hvordan vi kan gøre det bedre. DMA Roots skal være med til, at give luft under vingerne på artisterne indenfor vores genreområdet og du kan få indflydelse på hvordan!

Derfor inviteres du hermed til brainstorm og workshop, hvor vi ud fra nogle fastsatte arbejdsspørgsmål samler input til udformningen af Danish Music Awards Roots fremover. Dette vil efterfølgende blive samlet, og hvis muligt tilføjet regelsættet og rammerne for awardshowet allerede i 2023.

Du kan deltage på følgende aftener:

Onsdag d. 22. Februar kl 16-20: Turkis – Aarhus
Torsdag d. 23. Februar kl 16-20: Rock Lounge – Odense

Fredag d. 24. Februar kl 16-20: Studenterhuset – København

Der vil være en let aftensmad, lidt at drikke og masser af kaffe/te, som brændstof for aftenens udviklingsproces.

S.U. d. 19. Februar

Vi håber på at se, så mange som muligt!

Tilmeld dig her