Management Mentorprogram for Artistudvikling

Mentorprogrammet er for dig, der ikke har en manager! Forløbet vil bestå af 5 sessions, hvor artisten får tilknyttet en international mentor valgt ud fra et konkret emne. Det kan f.eks. være internationale turnéer, international strategi eller intern organisation. 

Vi forsøger hele tiden at styrke artister indenfor vores genreområde i håb om at kunne hjælpe dem med at udvikle sig. I denne omgang er der mulighed for at blive tilknyttet en international mentor, som gennem 5 sessions skal hjælpe artisten på vej. Mentoren bliver valgt ud fra artistens fokus, så det bliver et forløb, der giver størst mulig effekt.

Det vil foregå som en 3-vejs Skype-samtale, hvor der vil være en repræsentant fra Tempi, som vil sørge for at tage noter og give relevant information om deadline, muligheder og tilbud. Det skal forventes, at der vil være arbejde for artisten mellem sessions, så det er vigtigt, du investerer din tid i forløbet.

For at komme i betragtning til mentorforløbet skal du sende en ansøgning, hvor du blandt andet kommer ind på:

  • Hvad jeres 3-årige strategi er
  • Hvad jeres ønskede fokus vil være
  • Hvad jeres motivation er

Praktiske informationer:

  • Der bliver udvalgt to artister ud fra ansøgningerne.
  • Forløbet forventes at være fra september 2019 til januar 2020.

Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte Laia på laia@rsntr.nu

VIGTIGT!

Forløbet er et tilbud til artister, som ikke har en manager i forvejen.

Deadline for ansøgning er d. 21. marts 2019.