Peer Program for nye roots-, folk- og world-arrangører. Ansøg senest d. 15. januar.

Savner du kollegial sparring og mere viden om fundraising, frivilligledelse, kommunikation og økonomi?

Deltag i Peer Program 2018 – et kompetenceudviklingsforløb og netværkstilbud for nye festival- og koncertarrangører.

.
Tempi ønsker med Peer Program 2018 at understøtte nye festival- og koncertarrangører inden for roots-, folk- og worldområdet i deres arbejde med drift og udvikling af festivaler og spillesteder.

 

Som deltager i Peer Program 2018 får du mulighed for at deltage i fire møder, hvor du kan høste viden fra garvede eksperter indenfor fundraising, frivilligledelse, kommunikation og økonomistyring samt sparre og dele erfaringer med dine kolleger i branchen om de udfordringer, som I står overfor som arrangører.

 

Mød blandt andre Philip Wedgwood (senior brand manager, Royal Beer), Kirstine Uhrbrand (administrerende direktør, Tønder Festival) og Frederik Birket-Smith (direktør, Strøm).

 

Møderne bliver afholdt i tidsrummet kl. 10-13 på følgende datoer:
28. februar, 21. marts, 16. maj og 13. juni 2018.

Første møde vil blive afholdt hos Tempi, Onkel Dannys Plads, København V.

 

Det er gratis at deltage, og Tempi dækker dine transportudgifter i forbindelse med møderne, hvis du kommer langvejs fra.

 

Der er kun et begrænset antal pladser på holdet. For at komme i betragtning skal du sende os en ansøgning ved at udfylde ansøgningsformularen i linket herunder.

 

 

Ansøgningsfristen er 15. januar 2018 kl. 24:00, og du vil modtage svar på din ansøgning senest 31. januar 2018.