Bjørn Eriksen

Foto: Facebook

Bjørn Eriksen nomineres for:

På kun 3 år har Bjørn Eriksen udgivet 11 album med børnesange, ballader, korværker med nyskabende tekster samt moderne klassisk musik.

Begrundelse for nominering:

 

På kun 3 år har Bjørn Eriksen udgivet 11 album med børnesange, ballader, korværker og moderne klassisk musik. Han hører musikken i hovedet, og skaber sangene på guitaren og klaveret. Senere kommer teksterne, omhandlende kærligheden, samfundsaktuelle emner og et fantasifuldt børneunivers.

Børnesangene er kærlighedserklæringer til barndommen og det forhold, som kan være mellem voksne og børn. Der er stille godnatsange og vuggeviser, men også sange med fut i.
Børnesangene har fokus på ro, rim og humor sammen med et ekstra forståelseslag i teksten til de voksne. Han leger på nyskabende vis med det danske sprog, dets finesser, ordspil og nuancer, og forsøger ud fra sin lyrik at lære børn om sproget, endda introducere gamle glemte ord og talemåde. Til september bruger Teater Vestvolden hans musik til en børneforestilling om savn og sorg.

Bjørn peger på fordybelsen, omsorgen, kærligheden og det morsomme i tilværelsen. Hans musik rører og bevæger sjælen.

Nomineret af Jonna Pedersen

Dato for nominering 17/06/2019