Folk For Folk

Foto: FOLK for FOLK facebook

Folk For Folk nomineres for:

At være en levende forening der præsenterer bredt indenfor folk, roots, blues. Nyt/gammelt.
Blandt dem, der præsenterer flest koncerter om året (32).

Begrundelse for nominering:

 

Folk for Folk blev ”Årets Folk Spillested 2017”.

”Prisen tildeles Folk for Folk for – år efter år – at præsentere folkemusik i Svendborg. Folk for Folk er et af Danmarks væsentligste spillesteder for folkemusik lige nu. Rigtig god lyd, hyggelig og med autentisk atmosfære. Folk for Folk har med stort slid formået at holde skruen i vandet og fortsætter ufortrødent sit store arbejde, til glæde for publikum og musikere. Juryen bag denne hædersbevisning er sammensat af musikere med solidt kendskab til danske spillesteder, festivaler og klubber, hvor Folk- og Global Roots-musikken lever og udvikler sig.”
Det er i årenes løb blevet til 438 koncerter, hvor over 1200 musikere har været med til at skabe stemning og fest – de første mange år på værtshuset Hansted og de seneste på Arne B i Vestergade. Det er lykkedes, fordi der hele tiden har været frivillige, der har været med til at få foreningen til at fungere, og fordi der har været økonomisk mulighed for at betale anstændige honorarer til musikerne.

Nomineret af Jan Schønemann

Dato for nominering 06/06/2019